Pellican – Lund Jazz Duo – Jazz fra Sydamerika
Guitarduoen fra sydamerika bestående af Ricardo Pellican (Argentina) og Bjarke Lund (Ecuador-Danmark) spiller livlig og fængende swing jazz på guitar med inspiration fra stilarter som jazz manouche, bossa nova og bebop.
Med et bredt repertoire af standards og egne kompositioner, garanterer de et varieret show med en uimodståelig og smitsom energi. De har optrådt sammen siden 2018 på festivaler i Brasilien, Chile, Argentina og Ecuador, med fantastiske reaktioner fra publikum.
De ser frem til mødet med publikum på Landbogaarden og nogle fantastiske koncerter.
Ricardo Pellican – Guitar
Bjarke Lund – Guitar
Ricardo Pellican er med mere end 50 års erfaring en af de største eksponenter for guitar jazz i Argentina. Han har spillet med jazzkoryfæer som Joe Pass, Oscar Aleman og Herb Ellis blandt andre.
Bjarke Lund er født og opvokset i Ry, men har siden 2010 boet i Ecuador, hvor han har etableret sig som anerkendt jazzmusiker og den ledende skikkelse inden for stilarten jazz manouche.
Koncerten afholdes i forbindelse med Ærø Jazzfestival 2023, som et satellit event
Entre er 50 kr i døren
——————————–
Sociale medie links om musikerne:
Ricardo Pellican:
https://www.facebook.com/ricardopellican
https://www.instagram.com/ricardopellican/
https://www.youtube.com/c/RicardoPellican
Bjarke Lund:
https://www.facebook.com/bjarke.lund.12/
https://www.instagram.com/lund_guitar
https://www.youtube.com/@lund_guitar
Trylologi på Landbogaarden d. 21. august 2002 kl. 15:00
– korbo.dk – webside for projektet
– https://billetto.dk/e/trylologi-billetter-681616 – direkte billetlink til Trylologi-arrangementet
Koncert på Landbogaarden under Ærø Jazzfestival med
Bjarke Lund Gypsy Duo
Torsdag d. 4. august & Fredag d. 5. august kl. 20:00
Bjarke (Karinssøn) Lund er en dansk musiker, guitarist og komponist født og opvokset i Ry i midtjylland, som siden 2010 har boet i Ecuador. Fascinationen for musikken har han haft siden barn og som teenager begyndte han at spille guitar, først med fokus på rock og senere jazz. Efter gymnasiet flyttede han til Berlin, hvor han sugede mange forskellige musikalske indtryk til sig. Under en rejse til Sydamerika mødte han to franske musikere som spillede Gypsy Jazz. Et møde der blev afgørende for Bjarke og hans musikalske vej, da den skabte en enorm fascination for jazzguitaristen Django Reinhardt, hans unikke stil, fantastisk kreative musikalitet og tilgang til guitaren, på trods af at han kun brugte to fingre til at improvisere med. Sammen med de to franske musikere turnerede Bjarke i løbet af 15 måneder som Hot Fox Trio gennem Bolivia, Argentina, Brasilien og Colombien i 2008 og 2009, hvor de spillede hundredvis af koncerter. I 2010 flyttede Bjarke til Ecuador efter at have forelsket sig i sin ecuadorianske kone, som han i dag har to børn med. I Ecuador har han ledt flere bands med fokus på Gypsy jazz: Las Cuerdas Sensibles, La Pompe Noire og Bjarke Lund Trio. Bjarke har udgivet 3 cd’er med hans egne projekter og spillet på et utal af andre udgivelser. I Quito i Ecuador har han også arbejdet som underviser i guitar og kor, orkesterleder i den musikalske cabaret Showtime, guitarist i mange forskellige rock og jazz bands, komponist af soundtracks til dokumentarfilm, som abstrakt lydkunster og i tværfaglige projekter med døve børn.
Bjarke spiller på Ærø sammen med den amerikanske guitarist Jason Shooster, som er bosat i København. De mødtes første gang i 2019 og fandt med det samme et fælles ståsted i deres fascination for Django Reinhardt. Jason, som er opvokset i det multi etniske Florida, blev tidligt inspireret af genrer som jazz, fusion og verdensmusik. Som 14 årig begyndte han at lytte til Django Reinhardt, som med hans uovertrufne og livlige spil begejstrede ham. Han dannede i 2015 Hot Club de Pai, som han har udgivet 4 cd’er med og turneret i Europa og Asien. I starten af 2022 udgav han sin første soloplade Pacifico. I øjeblikket er Jason optaget af hans solo projekter og studerer til Tonemester på det Kongelige Danske musikkonservatorium.
Bjarke har en speciel tilknytning til Ærø, idet hans forældre, Karin Lund og Karsten Hald, boede på øen i to år fra 2017 til 2018, først i tilflytter huset i Bregninge og senere i Ommel. Bjarke besøgte dem på Ærø og blev meget betaget af den smukke og kreative ø. Bjarke kommer nu tilbage til Ærø under jazz ugen, sammen med hans to piger og hans forældre for at nyde en god ferie.
Bjarke og Jason spiller på Landbogaarden torsdag d. 4 og fredag d. 5 august kl. 20:00 i den store sal.
Bestig Bjerget, kog æg og påskejazz for Ukraine
Påske lørdag fejres fællesskabet på Ærø og i år sker det med støtte til Ukraine. Alle mødes traditionen tro på Bjerget i Ærøskøbing og i år i blå-gule farver. Der koges æg i havvand og synges for Ukraine og der sluttes af med en støttekoncert på Landbogaarden. Koncertens entreindtægter går ubeskåret til Røde Kors arbejde i Ukraine.
Landbogaarden åbner op påskelørdag d. 16. April 2022 kl. 20.00 til en anderledes støttekoncert med Kolding-bandet Jazz Brothers i salen. Pengene fra entréen går ubeskåret til Røde Kors’ arbejde i Ukraine.
Det er bandet Jazz Brothers fra Kolding, som aflægger visit på Ærø, og Gertrud fra Landbogaarden vil også synge med på et par numre under koncerten – mange vil måske genkende hende fra X-Factor.
”Oprindeligt var koncerten egentlig tænkt som en koncert for dem der havde været ude på Bjerget for at koge æg og så ville hygge sig i Ærøskøbing med god mad og musik bagefter. Men efter invasionen af Ukraine valgte vi i fællesskab at ændre planen til en anderledes støttekoncert,” fortæller Gertrud Hjelm Kongshøj, der også er næstformand for Røde Kors på Ærø.
Man skal bare møde op i døren til salen og indbetale et valgfrit beløb på minimum 20 kr. per person til Røde Kors Ærøs Mobilepay. Bandet spiller således gratis, og pengene går ubeskåret til Røde Kors’ hjælpearbejde i Ukraine.
Ud over indtægterne fra entrébilletterne vil der også blive holdt en auktion med flotte gaver fra lokale sponsorer og ”musikauktion” i løbet af aftenen. Her vil forskellige musiknumre fra en ønskeliste blive udbudt til auktion – og efterfølgende fremført til ære for højestbydende.
Vil man komme i god tid og spise på Landbogaarden, er det også en mulighed. Man kan bestille bord fra kl. 17.30, hvor der serveres chili sin eller con carne.
Om Jazz Brothers
Jazz Brothers er en kvartet fra Kolding. Bandet består af Frank Arvad Nicolaisen
(guitar, saxofon, fløjte m.m.), Jens Jørgen Hedeskov (piano), Jens Magnus (bas) og Lars Esmann (trommer og vokal). Repertoiret spænder vidt fra traditionelle jazz- og blues-arrangementer over latin-inspirerede bossa-rytmer, bluesrock til kendte klassiske populære toner samt danske popklassikere af bl.a. Shu-Bi-Dua, Kim Larsen m.fl.
Man kan selvfølgelig bestille bord inden koncerten fra kl. 17:30, hvor Jacob og Keld Fuglsang er i køkkenet og hiver i gryderne.
Event: Påskejazz og støtteaktion på Landbogaarden d. 16. April. Kl. 20.00.
Med bandet Jazz Brothers. Åbent i restauranten fra kl 17.30.
Entré min. 20;- går ubeskåret til Røde Kors arbejde i Ukraine.
Lørdag d. 16 april kl. 20:00 til koncert, man kan bestille bord fra kl. 17:30.
Fastelavn på Landbogaarden d. 28. februar 2022
Vi åbner dørene på Landbogaarden fra kl. 19:00 (hvor maskerne i løbet af aftenen også kommer ind og laver performance) Vi serverer flere små retter inklusive dessert. Gertrud synger og vi håber I vil synge med, samt være med til diverse lege og løjer.Traditionen Tro – Ærø holdes der Maskefald i salen kl: 00:00, men der vil være åbent i salen fra kl. 23:00, hvor man kan sidde og få sig en lille en, høre musik og se på kunst.Keld Fuglsang vil være i køkkenet sammen med Jacob, og stå for de mange små retter (inkl. Hummer Suppe og Sliders) et glas bobler og dessert, hvor den samlede pris er 300 kr per person.
Vi ser frem til at se Jer!
Bestil bord i god tid hos Gertrud på 29712348
Landbogaarden er hoppet i EM gryden, og viser fra på fredag d. 2. juli alle kampe i salen! Søndag d. 11. juli er der finale og hvis/når Danmark vinder serverer vi en gratis øl til alle! De aftner kampene begynder kl. 18:00, åbner køkkenet op kl. 17:00.
Baren er åben til kl. 00:00!
Traditionen tro åbner Mek Pek & The Debitors sæsonen op med et brag i den store sal på Landbogaarden. Der er begrænsede pladser, så bestil plads i god tid.
Køb din billet HER!
George Mihalache & Calibut Band
Statens Kunstfond har støttet en række danske kunstnere, for at de kan komme ud i landet og optræde, denne helt specielle sommer. Vi på Landbogaarden byder disse dejlige kunstnere velkomne, og er glade for, at vi bland andet via Ærø Jazz Festival, kan invitere det jazz glade publikum til fantastisk musik på Ærø!
Blændende rumænsk folkemusik møder frodige
jazzimprovisationer, når cimbalom-virtuos George Mihalache og hans anmelderroste Calibut Band træder på scenen.
George Mihalache er født i Rumænien og vokset op i en familie af rumænske spillemænd, de såkaldte “lautari”, hvis musikalske arv går mange hundrede år tilbage. Traditionen tro lærte Mihalache at spille den rumænske folkemusik på
gehør af sin bedstefar. I dag er George Mihalache en virtuose
cimbalom-musiker, det stående strengeinstrument, hvis enestående lyd fremmanes ved at slå to pinde mod metalstrengene.
George Mihalaches familie var åbne over for inspiration fra vestlig musik, hvilket høres i hans musikalske udtryk. Den traditionsrige rumænske folkemusik, med dens lynende hurtige melodier og unikke skalaer, angriber Mihalache fra nyskabende vinkler. Særligt træder jazzen frem i det dybe og nuancerede lydbillede som han selv kalder for “lautari jazz”.
Blandingen af balkanmusikken og jazz har Mihalache perfektioneren med sit Calibut Band, der tæller musikere med forskellige rødder og tonesprog. Med sig på scenen har Mihalache den tyrkisk/svenske trompetist Ruhi-Deniz Erdogan,
Simon Don Eriksen på harmonika, samt jazzbassisten Ida Hvid.
I 2015 udgav Calibut Band deres meget roste debut, “Travelers”. Et album som kastede hele 5 stjerner af sig i GAFFA, der skrev: “Det er en af de bedste balkanplader, undertegnede har hørt meget længe.” Har man været til en af
bandets talrige koncerter, vil man vide, at de også formår at løfte den unikke blanding af lautari og jazz ind i live-sammenhængen, så det er umuligt at stå stille.
Et fængslende bekendtskab, der bygger bro mellem balkan-roots, nordiske toner og varme jazzimprovisationer.
En symbolsk sum på 20 kr i døren, med begrænset antal pladser. Bestil plads via vores Facebook event HER!
Lørdag den 29. august 2020 kl. 21.00-23.00
Psykologi møder freestylerap i musikalsk foredrag på Landbogaarden i Ærøskøbing
Hvilke psykologiske mekanismer anvender man for at være “kreativ på kommando”? Psykologen Mads Korsgaard og den anmelderroste freestylerapper Pede B besvarer dette spørgsmål, når de løfter sløret for det imponerende kreative maskineri, menneskehjernen indeholder, på Landbogaarden i Ærøskøbing tirsdag d. 11. august kl. 21:00.
Der er lagt op til en både underholdende og lærerig aften, når Pede B’s freestylerapformance krydres med Mads Korsgaards psykologiske indsigt. Publikum kan forvente at opleve improviseret rapmusik på nærmeste hold og samtidigt få viden og inspiration til at agere kreativt i deres egen hverdag. Arrangementet er støttet af puljen til kunstneriske sommeraktiviteter hos Kulturministeriet, som regeringen har vedtaget på baggrund af COVID-19. Der er derfor fri entré til foredraget.
Pede B (f. 1984) er en anmelderrost dansk rapper med en lang række succesfulde pladeudgivelser og koncerter bag sig. Han kan desuden som den eneste bryste sig af titlen som tredobbelt vinder af MC’s Fight Night.
Mads Korsgaard (f. 1984) er psykolog, forfatter og foredragsholder med speciale i kreative processer.
Mads Korsgaard og Pede B har arbejdet sammen i mere end 5 år i det, de selv betegner som et punk-akademisk grundforskningsprojekt. Det umage makkerpar har udgivet bogen “Aktivt Kreativ” på forlaget People’s Press, og de har gæstet festivaler som SmukFest og SPOT Festival samt et utal af virksomheder, offentlige organisationer, spillesteder/kulturhuse og uddannelsesinstitutioner. Desuden har de samarbejdet med IT-giganten IBM om at anvende den verdensberømte kunstige intelligens Watson som en kreativ sparringspartner, hvilket de uropførte under en performance til IBM Think Copenhagen 2018 i DR Koncerthuset.
Tid og sted:Tirsdag d. 11. august 2020Kl. 21.00LandbogaardenVestergade 54 5970 ÆrøskøbingFri Entré
Kontaktinformation for interviews, kommentarer og yderligere oplysninger:
Mads Korsgaard og Pede B: Mailmadskorsgaard@gmail.com / www.madsogpede.dk
Landbogaarden: Jacob.fuglsang@gmail.com
Gå ind og tilmeld dig på Facebook eventet HER!
ÆRØ DOG DAYS – VINTERTID 2020 – D. 15. FEBRUAR
På Ærø, på Ærø, på Ærø. Vi danser hele natten på Ærø!
Kunst og Musik Festival på Ærø, holder for anden gang vinterfestivalen “Ærø Dog Days – Vintertid”, d. 15. Februar på Landbogaarden, i Ærøskøbing.
Når De Røde Raketter letter, forvandles den mørke nat til lyse nætter.
Det legendariske Ærø Band “The Red Rockets”, der i mands minde spillede til “Eventyr Festivalen” på torvet i Ærøskøbing bliver samlet igen. Oplevelsen af dansende mennesker i en lang orm rundt om torvet, med raslebægere i luften og mambo dansetrin over brostenene, var et klassisk Ærø sommerminde.
Intentionen med at holde denne festival om vinteren på Ærø, er at lysne de mørke dage op med lidt kunst, sang, dans, poesi, mad og røde raketter!
Dagen begynder 15:30 med en fernisering af Zanka Hansens farvesprudlende malerier. Zanka Hansen er Ærøbo og har blandt andet gået på Ærø Kunsthøjskole i Søby. Sidste år udstillede den lokale kunstner Jens Ostenfeldt sine drømmende malerier. På samme måde som Jens, er Zanka en meget produktiv kunstner, der trækker på den gode kreative energi på Ærø. Zanka Hansen er født på Sri Lanka, og blev adopteret til Danmark da han var 1 år. Hans streg påminder om den Haiti fødte Jean Michel Basquiat, og hans farver om den danske maler Tal R, eller Cobra gruppen.
Der vil blive holdt en maleri workshop for børnefamilier, samt en Skattejagt i Zankas billeder. Skattejagten går ud på at børn skal finde forskellige detaljer i malerierne, og vinder en lille præmie når de gennemført jagten. Anne Mie Bang, også kaldet “Papirfloristen”, laver ansigtsmaling med hunde, for børn og unge sjæle.
Den kreative energi flyder også ind i det skrevne ord på Ærø. Louise Kiær, der sidste år læste op fra sin børnebog om Pølse Rotten på Havnen, der er inspireret af de mange rejser med hendes far Kaptajn Kiær, på de syv verdenshav. Den samme Kaptajn Kiær der havde en fast plads på Landbogaarden, og nu har en bordplads opkaldt efter sig. Louise skal denne gang læse op fra sin nye digtsamling “Morbærrefugiet – 24 digte til Pastoren” der lige er udkommet. Den tager også inspiration i hendes interaktion med Kaptajn Kiær, og Louises første roman der lige er blevet færdig, arbejder dito med det selvbiografiske.
Efter Louise, omkring 17:30 er det tid for fællesspisning for alle! Der vil blive lavet god mad til børn og vokse, af en arme af frivillige i køkken og serveringen, til rimelige priser.
Aftenens program starter 19:30, hvor salen på Landbogaarden åbnes op for fællessang, traditionen tro med vægt på Kristian Humaidans smukke sange om Ærø.
Gertrud Hjelm Kongshøj er den første sanger på scenen. Der er nogle der vil kunne genkende hende fra X- Factor, andre fra bag bardisken på Landbogaarden. Du kan være sikker på at høre Gertruds tolkning af Susanne Lanas klassiske dansktopshit “Jeg ville eje millioner, hvis tårer var guld”, samt en række nye sange der har dukket op i løbet af efteråret og vinteren.
De næste kunstnere op på scenen, er Ærø soul funk bandet “Boogie on the B side”. De består af lokale musikere som Yuki Badino (vokal), Michael Banke (guitar), Fabian Thumilaire (trommer), Karl Johan Elmsgård (keyboard) og Ib Brisson (bas). Deres lækre professionelle sound, med Yukis smukke stilsikre stemme, er den perfekte opvarmning, til de vilde røde raketter.
The Red Rockets spiller og ny-fortolker uforglemmelige evergreens, af topnavne som Elvis Presley, Bo Diddley, Chuck Berry, Lou Reed, Creedence Clearwater Revival, Gasolin, The Rolling Stones m.fl. Deres motto er ”glade fester og velfornøjede gæster”.
Mens musikken spiller, bliver der afholdt twist konkurrence, afprøvet det originale Red Rockets rockhop samt subtropisk kædedans ud i byens gader. The Red Rockets består af
Peter Hellerstedt (vokal/guitar), Jonas Hellerstedt (guitar/vokal), Peder V. Sørensen(harpe/percussion/vokal), Richard Olsen (keyboard/vokal), Frederik Mathiesen (trommer) og Sebastian Helms (bas/vokal).
Landbogaardens Nytårsmenu 2019 – 2020
Vores nytårsmenu er sammensat af to forskellige generationer kokke;
Keld Fuglsang Mikkelsen (80 år) og Mads Kærsaa (26 år) fra Arnfeldt Hotel & Restaurant i Smedegade.
Vi byder Velkommen efter Dronningens tale, ved 19 tiden:
Velkomst Snacks og Bobler
Forret:
Hummersuppe – Cremet suppe med stykker af Torsk og Jomfruhummer
Mellemret:
Langtidsstegt Nakkefilet glaseret i Sennep med Grønlangkål og Persillekartofler
Hovedret:
Helstegt Oksemørbrad med grov Kartoffelmos og krydderurter, kraftig mørk øl sauce og saltbagt Knoldselleri
Dessert:
Chokolade glaseret Mazarinkage med citronmousse
PRIS:
Fire retters Nytårsmenu + fri entre til Nytårsfest i salen (100 kr):
500 kr
NYTÅRSFEST I SALEN
Vi åbner salen op kl. 23:00 med fri champagne frem til Tolvslaget (00:00)
Baren i salen åbner med lækre drinks og dansegulvet sættes i brand til kl. 02:00
Entre 100 kr – inklusive Bobler fra 23:00 – 00:00
Det næste event på Landbogaarden er Julebal!
Det bliver holdt d. 29. november kl. 22:00 i salen, med masser af Ding Dong!
Tidligere events – se nedenfor!